INDSAMLINGSAKTIVITETER

Charity Catwalk

Charity Catwalk er et fashionshow udover det sædvanlige! Hotel D’Angleterres fantastiske lokaler fyldes med smukke modeller, eksklusive design og kunstnere i topklasse. Jesper Høvring og Christiane Schaumburg-Müller som unikke konferencierer byder gæsterne velkommen til et usædvanligt show, hvor man kan opleve smukke modeller, der fremviser anerkendte designeres nyeste kollektion samt koncerter med fantastiske kunstnere.

Charity Catwalk er inspireret af den engelske supermodel Naomi Cambells Fashion for Relief Galla, som afholdes hvert år i Cannes.

Charity Catwalk afholdes i samarbejde med Fashion Exclusive. Alle modeller, kunstnere, konferencierer arbejder pro bono.

Til Charity Catwalk 2019 blev der indsamlet ikke mindre end 225.000 kr. til Legeheltene.

Læs mere her.

Dance Event

Dance Event er årets største dansefest med fire helt unikke danseinstruktører. Michael Olesen, Thomas Evers Poulsen, Morten Kjeldgaard og Mia Moltke er alle kendt for en helt særlig energi og mange års erfaring med danseundervisning. De har dét tilfælles, at de elsker, hvad de laver, og de elsker at give det videre.

Dance Event er for alle, hvad enten du aldrig har danset før, kun kridter danseskoene engang imellem, eller danser flere gange om ugen. Læs mere her.

Legehelteløbet

Legehelteløbet er et løb for hele familien. Og for alle hverdagens helte! Distancen er forskellige fra løb til løb og kan være alt fra 1-5 km. – dog altid med garanti for sjove udfordringer langs ruten, brede smil og masser af high-fives.

Med Legehelteløbet sigter vi efter at slippe alle hverdagens helte løs i Legehelteuniverset og give børnene og deres familier en god og sjov oplevelse, som både kommer dem og andre til gode.

Når man deltager i Legehelteløbet, får man en Legeheltekappe og maske i en valgfri farve, et løbenummer og et diplom, så vi sikrer, at løbet bliver gennemført i ægte heltestil.

Læs mere her.

Row for Charity

Nu skal der virkelig sved på panden! Ro med, til fordel for indlagte børn, når roeventen Row for Charity finder sted søndag den 29. september kl. 13.00-16.00 hos Butcher’s Lab, Staldgade 22, 1699 København.

Professionel kajakroer René Holten Poulsen coacher dig igennem 2 timers roning, mens Børneulykkesfonden sørger for fed musik, god stemning og ekstra energi til alle deltagere.
Alle indsamlede midler fra Row for Charity går ubeskåret til Børneulykkesfonden og Legeheltene.

Læs mere her

Heltearmbånd

Smykkedesigner Julie Wettergren har stået i spidsen for designet af dette fine armbånd til fordel for Legeheltenes.
Armbåndet koster 30 kr., og de er naturligvis lavet i de flotte farvenuancer, der kendetegner Legeheltene.

Derudover forhandles armbåndet i udvalgte butikker rundt omkring i landet, og alt overskuddet går direkte til Legeheltens arbejde med at skabe mere leg og bevægelse for indlagte børn i Danmark.

Læs mere her

Foredragsaften med Jesper Høvring

Søndag d. 2. juni blev der i Den Danske Frimurerordens Koncertsal afholdt et stort velgørenhedsarrangement til fordel for Børneulykkesfonden og Legeheltene.

Til arrangementet fortalte den dygtige danske kjoledesigner, Jesper Høvring om hans vej fra første sting til nu og om at være en af Danmarks førende kjoledesignere.

På aftenen var der musikalske indslag fra Ericka Jane og Nabiha

Læs mere her.

Luk menu