HELTEAMBASSADØRER
Præsentation af Helteambassadørerne 2023/2024.
Nogle af ambassadørerne har været med på rejsen med Legeheltene i flere år. Andre er lige kommet til. Alle har et fælles ønske om at bidrage til at hjælpe indlagte børn. Mød vores Helteambassadører her.
Amanda Bodenhoff
Amanda Bodenhoff er til daglig marketingschef hos Bodenhoff Bageri og influencer med 20 tusinde følgere på Instagram. Bodenhoff Bageri er en trofast heltesponsor – og derigennem har Amanda fulgt Legeheltenes arbejde i mange år.
Bente Schmeichel
Bente Schmeichel er uddannet coach. Bente har bl.a. støttet Legeheltene ved at være en aktiv del af Charity Football Cup.
Frida Hallqvist
Frida Hallqvist er tidligere danser og skuespiller. I dag har Frida kastet sig ud i at være træningsekspert og forfatter, hvor hun står bag det store online træningsunivers BODYbyFRIDA. Frida har bl.a. støttet Legeheltene ved at deltage i MOD-konferencen og afholde Charity Dinner.
Peter Rasmussen
Peter Rasmussen er fodboldtræner og tidligere fodboldspiller på det danske landshold. Peter har bl.a. støttet Legeheltene ved at arrangere Charity Football Cup og deltage i Charity Golf Open.
Kaspar og Lambang Arianto
Kaspar og Lambang Arianto blev kendt i den danske befolkning, da de i 2021 vandt tv-programmet “Sommerdrømme”. Siden har de delt deres liv på Instagram og medvirket i bl.a. tv-programmet “Mit nye værelse”. Privat har parret en kronisk nyresyg datter – og har derfor oplevet Legeheltene på egen krop. Kaspar og Lambang har støttet Legeheltene ved at deltage til Charity Catwalk og Charity Dinner.
Ditte Julie Jensen
Ditte Julie Jensen er kendt fra “Den store bagedyst” 2015. Som formidler, TV-kok, kagebogsforfatter, foredragsholder, influencer og iværksætter har Ditte Julie gjort passionen for kagerne til sin levevej. I august 2019 lancerede hun sin egen bage- og stelserie by Ditte Julie.
Nu har Ditte Julie valgt at støtte op omkring Legeheltenes vigtigte arbejde på de danske børnafdelinger.